For satan jeg er god...

...i dag, på en højhellig søndag, hvor jeg sædvangligvis ligger på langs all day long, har jeg gjort hele hytten rent, lagt vasketøj sammen og handlet. Hvad søren går der af mig!?

Men nu...og jeg mener NU...har jeg virkelig også brug for lidt ferie. Weekenden har ikke været præget af hverken sjov eller ballade. Øv. Har derimod stået bag baren - godt nok har jeg både hygget, røget for mange cigaretter og drukket for mange øl mens jeg stod der - men når alt kommer til alt er det jo stadig work. Og i morgen og tirsdag er der dømt work igen. Men så skal der jules, soves, spises, hygges og slappes af. Sku' jeg mene. 

I dag er der tre (3!!!) dage til jul, og jeg har endnu ikke fået købt julegaver. Jeg føler mig en kende presset. Især fordi jeg endnu ikke ved hvad folk skal have. Pis. I morgen der skal og må jeg simpelthen suse ud efter arbejde og få styr på sagerne! 

Faktisk har jeg fået købt én gave. Ham den udefinerede har nemlig afsløret sin gave for mig. Fnis. Den er god, og jeg skal virkelig lægge hjernen i blød for at kunne matche den bare nogenlunde. Indtil videre er det derfor blevet til en god flaske whiskey, men der mangler noget. Men hvad!? Jeg er fuldstændig helt og aldeles på bar bund. Krise. 

Og så er dagen i dag faktisk ganske speciel. Der er sket noget stort herhjemme. Meget stort. Tidligere, da jeg ganske overskudsagtigt susede rundt herhjemme og støvsugede, stødte støvsugeren på noget sært under sofaen. Sørme om der ikke stod en fin julegave-gryde fra min veninde Krebs. Så nu er denne travle unge dame altså officielt blevet voksen. Eller...

Enden er nær!!!

Jah...på mine eksamener that is. 

Og for satan hvor bliver det dog gennem fantastisk. Godt nok skal der arbejdes en hel del mellem jul og nytår, men det er da ved gud grød til at overleve - så længe tankerne ikke skal fyldes med globaliseringens effekt på nationaløkonomien, strategiske overvejelser i forbindelse med intern kommunikation og analyse af stakeholders! Det burde være julemad man er ved at bræke sig over, men næh nej, i mit tilfælde er det overstående. Nuvel, i morgen er det slut. Jeg overlever.

På trods af eksamener har december dog været en dejlig måned. Fantastiske julefrokoster med særdeles gode temaer - har både været iklædt hawaii-krans og storblomstret syntetisk kjole...who would have thought!? Studierne skal og må simpelthen ikke afholde mig fra sjov og ballade med dem jeg holder af. Men who am I kidding...that's never freakin' gonna happen. Lidt useriøst studerende er man vel altid. 

Udover julefrokosterne, er der dog også andet, der har givet december et ganske dejligt twist. Fnis. Sommerfuglene kan ikke se sig helt fri fra at bakse i tide og utide i denne mave. I starten kunne jeg ikke holde det ud. Det kan jeg faktisk stadig ikke, men man kan jo vænne sig til meget, ikke sandt? Og for helvede, det gælder da bare om at nyde det mens det står på. Så vil tiden vise hvad der vil ske. Indtil videre er det...udefineret. Og udefineret er i min verden godt. Det fungerer ganske glimrende i praksis, skulle jeg hilse og sige.

Men altså...julen lurer jo for fanden lige om hjørnet! Og utjekket som jeg er, er der ikke en eneste julegave i hus - ej heller har jeg nogen anelse om hvad folk skal have. Hvem sagde sidste øjebliks panik-shopping kl. lidt i lukketid? Super. Hvornår lærer jeg mon at være på forkant med den slags? Måske den dag jeg lærer at bage tærte, lader være at tage til to julefrokoster inden min eksamen, kan tage til tandlægen uden min mor, kan møde kl. 8 til forelæsning og ikke mindst anskaffer mig en gryde...

Pludselig var det december...

...og jeg er ikke engang i julehumør! Meeen, mon ikke det stadig kan nå at melde sin ankomst? Skal bare liiige have overstået et par eksamener og en lettere stressende periode på arbejdet, og så er der dømt jul og hygge for alle pengene.

Jeg har fået en til gave...af en mand. Og jeg kan lide den! Plejer af princip aldrig, aldrig, aldrig at ønske mig tøj, da folk som regel ikke helt rammer plet. Men den førnævnte mand havde ikke fået nogen ønsker, og havde egentlig ikke regnet med en gave, da det hele endnu er meget udefineret. Men gaver, det fik jeg! Sort strikkjole, der er lige i øjet og endda passer i størrelsen - what are the odds!? I'm overwhelmed. Virkelig. Og chokolade. Og en hjemmelavet fire-retters menu. Haps, og så var denne travle unge dame mæt og tilfreds. Og måske en anelse fjollet. Det kan jeg vist efterhånden ikke snige mig udenom. Tosset...

Men hvor kunne det dog sommetider være fantastisk at læse tanker. Det kan nu være særdeles forvirrende at møde nye mennesker (læs: mænd!). Selvom alle signaler er loud, clear og pretty hands on, er det som om jeg ikke heeeelt fatter det alligevel. Kommer tid kommer råd, eller?

Måske jeg bare skal lade være at tænke så meget og go with the flow. Skal ud og drikke champagne i aften, så mon ikke det hjælper på ikke-tænkningen? Champagne, cocktailbar og senere besøg på mit lille slot (fnis!). Dejlig aften, sku jeg mene. 

Først fødselsdagn, nu feber...

Så kom dagen sørme, hvor jeg fyldte år. Helt præcist i fredags. Så nu er jeg dermed 24 år. Har det faktisk lidt med at glemme hvor gammel jeg er - for ganske nylig sagde jeg i ramme alvor til min mor, at jeg glæedede mig til at fylde 23. Flot Fie. Jeg elsker elsker elsker fødselsdage, og er og bliver vist lidt barnlig når det kommer til lige præcis den dag. Så jeg nød den, kan I tro. I fulde drag - også selvom jeg allerede der var lidt småskræntende, hostende og forkølet. 

Havde fri hele dagen, og hyggede herhjemme. Bl.a. kom der et blomsterbud forbi med en fin lyserød buket fra mit arbejde. Selvom det er hårdt, udfordrende og til tider stressende, så er det nu en fantastisk arbejdsplads. Wouldn't have it any other way. Veninden krebs kom tilmed forbi med en kop kaffe fra Baresso til os hver - hun kender mit forbrug! Og der skulle 

jeg da lige mene, at jeg fik et wakeup-call mht. hvor hurtigt jeg i realiteten drikker kaffe. Haps haps sagde det, og så var den væk. 

Aftenen bød på indisk mad med min kære mor og brødre inden turen gik til baren, hvor jeg havde vagt. Atter engang må det siges at være en fantastisk arbejdsplads - flag og balloner i lange baner. Yndigt så det ud blandt alle de støvede whiskeyflasker! Vennerne kom forbi og vi drak, sang sange fra Skatteøen og hygg

ede natten igennem indtil jeg klokken 4:30 tænkte, at jeg da kunne gå hjem. Meget fuld. I en  snestorm. I ballerinasko. Kan det monstro være kilden til mit feberramte jeg i dag!? Not my brightest moment. 

På trods af adskillige klager over årets ønskeseddel, har jeg fået fantastiske gaver. Jeg nævner i flæng; 2 x Chanel neglelak, Chanel Chance parfume, sort/hvide porcelænsøreringe, ruskinds-sløjfearmbånd, gavekort, penge øremærket s

tøvler, blomster, Skatteøen CD, Morten & Peter på DVD, rød lænestol og et armbånd fra Tiffanys. Sidstnævnte fik jeg af mine to brødre, der netop har været i NY. Og hvor var min kære storebror dog fantastisk da han sagde "luk øjnene", hvorefter han rækte mig en lyseblå Tiffanys pose. Da jeg så den, sagde den kære mand, at "Det var lidt ligesom i Sex and The City". Indeed, kære bror, indeed. 

Nu sidder jeg så her og er syg. Og dét har jeg virkelig ikke tid til. Til gengæld har jeg udsigt til min 

nye og fantastiske røde læderlænestol, så lidt positivt er der dog midt i al denne elendighed. (Fornemmer I monstro, at jeg er en kende ynkelig i dag?)

Gotta love Sundays!

Godt nok har jeg tømmermænd og kan ikke holde hovedet oprejst, men derfor er søndage nu altså hyggelige! Især når det blæser og småregner udenfor og man ikke har nogen planer overhovedet. Udover at ligge på sofaen that is. Nu når jeg tænker over det, er det faktisk uhyggeligt sjældent jeg foretager mig noget som helst eller overhovedet er uden for en dør om søndagen. Nogen vil sige ynkeligt, andre hyggeligt. I dag har jeg dog været uden for - skulle jo hente forsyninger. Kaffe, cigaretter, Pepsi Max, mad og læsestof...Haps. Nu mangler man bare en arm at ligge i, så ville søndagen være fuldendt. Jeg må i stedet nøjes med at se Tom Cruise udfolde sig i sin storhedstid i Cocktail. 

White Sensation, eller Sensation White, (hvad hedder det i grunden!?) forløb godt. Fri bar er dog farligt! Erindrer svagt jeg gav mit nummer til en grønlænder (!?) og uddelte lidt kærlighed til en tilfældig forbipasserende. Skørt. 

Derudover; hvem læser egentlig med herinde? Har givet adressen til nogle få, og nøje udvalgte venner, men den der tæller afslører jo, at der også er anden aktivitet. So who are you guys?

En hvid aften...

Big news; madlavningen forleden gik godt! Who would have thought!? Så godt at jeg dagen efter i endnu et sindssygt øjeblik tilbød at lave mad til et stk. mand. Et mirakel at det også gik ganske smertefrit. Forløbet var dog ikke helt efter planen...

Fri fra arbejde kl. 18:30. 18:45 befinder jeg mig i Irma. Kl. 19:10: manden melder sin ankomst med to (!?) buketter blomster samt en vase, da han jo har bemærket jeg ikke ejer sådan en, og derfor har brugt usle vandglas til de andre buketter. Denne unge dame er ikke klar! Står med grøntsager overalt i køkkenet og er meget, meget langt fra at være færdig eller have styr på maden. Og det var sådan det overskudsagtige faldt til jorden - især da manden henkastet fortæller han ejer en pastamaskine. Jeg mener, hvem ejer sådan en!? Jeg har jo ikke engang en gryde...

Som overskriften antyder, går jeg en hvid aften i møde. Og jeg glæder mig! Til de, der ikke har gættet det, står den nemlig på White Sensation. Så her sidder jeg, på en temmelig blæsende efterårsdag, klædt helt og aldeles i hvidt - altså bortset fra min taske that is. Den nye skal og må jo luftes, ikke sandt? Om 45 minutter lusker jeg derfor afsted til Parken for at mødes med min veninde/kollega (vi kalder hende hermed for hejren). Vi vil så luske os op og finde vores loge - ja ja, fint skal det da være! Sagen er nemlig den, at vores arbejde får logebilletter til alt, hvad der foregår i Parken, så vi fik på allersnedigste vis gaflet disse. Haps sagde vi. 

Madlavning...

...jah, det kaster jeg mig ud i i dag. Sidste uge inviterede min bedste ven på mad og hygge, og hvilken ynkelig gæst jeg dog var! Da jeg kom anstigende hos ham havde jeg været oppe i noget nær 40 timer i streg, så faldt efter 10 minutter i søvn på hans sofa og blev vækket ved, at maden var klar. Spiste, roste madlavningen og tog direkte hjem i seng. Ikke meget underholdningsværdi i mig den dag. Som kompensation inviterede jeg i et sindssygt øjeblik på mad - og lovede endda det ville blive godt!? Nu må vi se... Min plan er at hakke (salat) og stege (kylling) - det kan da ikke ende helt galt!

I går var jeg til Purple Party - en fest House of Prince holdt da de lancerede en ny cigaret. Fancy fancy fancy, skulle jeg mene. Min veninde og jeg var ude af vores sædvanlige element. Og det element vil være den low-key bar vi arbejder på. Dette var ikke low-key; dansere, fancy drinks og hippe DJ's jeg ikke aner hvem er. Safe to say, at vi ikke vidste hvilket ben vi skulle stå på. Drak alt for mange af de førnævte fancy drinks, der smagte ualmindelig godt, fyldte lommerne med de gratis cigaretter og drog på Cosy hvor vi sladrede om mænd. 

 

Med et noget tungt hovede, fik jeg endnu engang forvildet mig på Baresso i dag. To gange faktisk. Det begynder at blive pinligt. Men man siger jo ikke nej når ens kære bror spørger om man har lyst til kaffe!? Og han kunne jo ikke vide jeg allerede havde været der... Måtte dog efter en time bryde op med "jeg skal nå hjem og lave mad" - ikke ofte de ord kommer over mine læber.

Og nu skal jeg faktisk lave mad. Middagsgæsten melder sin ankomst om en halv time.