Og for satan hvor bliver det dog gennem fantastisk. Godt nok skal der arbejdes en hel del mellem jul og nytår, men det er da ved gud grød til at overleve - så længe tankerne ikke skal fyldes med globaliseringens effekt på nationaløkonomien, strategiske overvejelser i forbindelse med intern kommunikation og analyse af stakeholders! Det burde være julemad man er ved at bræke sig over, men næh nej, i mit tilfælde er det overstående. Nuvel, i morgen er det slut. Jeg overlever.
På trods af eksamener har december dog været en dejlig måned. Fantastiske julefrokoster med særdeles gode temaer - har både været iklædt hawaii-krans og storblomstret syntetisk kjole...who would have thought!? Studierne skal og må simpelthen ikke afholde mig fra sjov og ballade med dem jeg holder af. Men who am I kidding...that's never freakin' gonna happen. Lidt useriøst studerende er man vel altid.
Udover julefrokosterne, er der dog også andet, der har givet december et ganske dejligt twist. Fnis. Sommerfuglene kan ikke se sig helt fri fra at bakse i tide og utide i denne mave. I starten kunne jeg ikke holde det ud. Det kan jeg faktisk stadig ikke, men man kan jo vænne sig til meget, ikke sandt? Og for helvede, det gælder da bare om at nyde det mens det står på. Så vil tiden vise hvad der vil ske. Indtil videre er det...udefineret. Og udefineret er i min verden godt. Det fungerer ganske glimrende i praksis, skulle jeg hilse og sige.
Men altså...julen lurer jo for fanden lige om hjørnet! Og utjekket som jeg er, er der ikke en eneste julegave i hus - ej heller har jeg nogen anelse om hvad folk skal have. Hvem sagde sidste øjebliks panik-shopping kl. lidt i lukketid? Super. Hvornår lærer jeg mon at være på forkant med den slags? Måske den dag jeg lærer at bage tærte, lader være at tage til to julefrokoster inden min eksamen, kan tage til tandlægen uden min mor, kan møde kl. 8 til forelæsning og ikke mindst anskaffer mig en gryde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar