Først fødselsdagn, nu feber...

Så kom dagen sørme, hvor jeg fyldte år. Helt præcist i fredags. Så nu er jeg dermed 24 år. Har det faktisk lidt med at glemme hvor gammel jeg er - for ganske nylig sagde jeg i ramme alvor til min mor, at jeg glæedede mig til at fylde 23. Flot Fie. Jeg elsker elsker elsker fødselsdage, og er og bliver vist lidt barnlig når det kommer til lige præcis den dag. Så jeg nød den, kan I tro. I fulde drag - også selvom jeg allerede der var lidt småskræntende, hostende og forkølet. 

Havde fri hele dagen, og hyggede herhjemme. Bl.a. kom der et blomsterbud forbi med en fin lyserød buket fra mit arbejde. Selvom det er hårdt, udfordrende og til tider stressende, så er det nu en fantastisk arbejdsplads. Wouldn't have it any other way. Veninden krebs kom tilmed forbi med en kop kaffe fra Baresso til os hver - hun kender mit forbrug! Og der skulle 

jeg da lige mene, at jeg fik et wakeup-call mht. hvor hurtigt jeg i realiteten drikker kaffe. Haps haps sagde det, og så var den væk. 

Aftenen bød på indisk mad med min kære mor og brødre inden turen gik til baren, hvor jeg havde vagt. Atter engang må det siges at være en fantastisk arbejdsplads - flag og balloner i lange baner. Yndigt så det ud blandt alle de støvede whiskeyflasker! Vennerne kom forbi og vi drak, sang sange fra Skatteøen og hygg

ede natten igennem indtil jeg klokken 4:30 tænkte, at jeg da kunne gå hjem. Meget fuld. I en  snestorm. I ballerinasko. Kan det monstro være kilden til mit feberramte jeg i dag!? Not my brightest moment. 

På trods af adskillige klager over årets ønskeseddel, har jeg fået fantastiske gaver. Jeg nævner i flæng; 2 x Chanel neglelak, Chanel Chance parfume, sort/hvide porcelænsøreringe, ruskinds-sløjfearmbånd, gavekort, penge øremærket s

tøvler, blomster, Skatteøen CD, Morten & Peter på DVD, rød lænestol og et armbånd fra Tiffanys. Sidstnævnte fik jeg af mine to brødre, der netop har været i NY. Og hvor var min kære storebror dog fantastisk da han sagde "luk øjnene", hvorefter han rækte mig en lyseblå Tiffanys pose. Da jeg så den, sagde den kære mand, at "Det var lidt ligesom i Sex and The City". Indeed, kære bror, indeed. 

Nu sidder jeg så her og er syg. Og dét har jeg virkelig ikke tid til. Til gengæld har jeg udsigt til min 

nye og fantastiske røde læderlænestol, så lidt positivt er der dog midt i al denne elendighed. (Fornemmer I monstro, at jeg er en kende ynkelig i dag?)