Godt nok har jeg tømmermænd og kan ikke holde hovedet oprejst, men derfor er søndage nu altså hyggelige! Især når det blæser og småregner udenfor og man ikke har nogen planer overhovedet. Udover at ligge på sofaen that is. Nu når jeg tænker over det, er det faktisk uhyggeligt sjældent jeg foretager mig noget som helst eller overhovedet er uden for en dør om søndagen. Nogen vil sige ynkeligt, andre hyggeligt. I dag har jeg dog været uden for - skulle jo hente forsyninger. Kaffe, cigaretter, Pepsi Max, mad og læsestof...Haps. Nu mangler man bare en arm at ligge i, så ville søndagen være fuldendt. Jeg må i stedet nøjes med at se Tom Cruise udfolde sig i sin storhedstid i Cocktail.
White Sensation, eller Sensation White, (hvad hedder det i grunden!?) forløb godt. Fri bar er dog farligt! Erindrer svagt jeg gav mit nummer til en grønlænder (!?) og uddelte lidt kærlighed til en tilfældig forbipasserende. Skørt.
Derudover; hvem læser egentlig med herinde? Har givet adressen til nogle få, og nøje udvalgte venner, men den der tæller afslører jo, at der også er anden aktivitet. So who are you guys?
7 kommentarer:
Hello :) Jeg giver mig hermed til kende som smuglæser - eller.. Bare læser må det være nu :D
jeg læser også med. Og har forøvrigt også tømmermænd i dag.
Jeg må indrømme at jeg også er her
Jeg læser skam også med!
jeg læser også med :)
Jeg kigger også med :)
Jeg lurer også. :o)
Send en kommentar